NEM Forsikring vælger EasyClaims som deres nye skadesystem

EasyClaims-systemet skal fremadrettet sikre, at NEM Forsikring optimerer skadeshåndtering ved øget automatisering og en bedre digital kundeoplevelse.

18.08.2020

NEM Forsikring kan snart se frem til at blive endnu mere digitale i deres skadesbehandling. For at reducere det manuelle arbejde og samtidigt give sine kunder en bedre digital oplevelse, undersøgte NEM Forsikring markedet for skadeløsninger og valget faldt på Scalepoint EasyClaims.

EasyClaims tilbyder en digital optimering af hele skadesprocessen fra anmeldelse til betaling. Løsningen er den mest avancerede og moderne skadeplatform på markedet, da den er cloud-baseret og præ-integreret med en lang række digitale services og skadeleverandører. Det betyder at både forsikringskunder, skademedarbejdere og forsikringsselskabets leverandører kan samarbejde i ét fælles system hvor opgaver, kommunikation og økonomi kan håndteres digitalt og med en høj grad af automatisering. Men også back-office arbejdet med hensættelser af reserver og håndtering af regres er digitalt understøttet og kan automatiseres.

Fordi løsningen leveres som SaaS (Software-as-a-Service) og er præ-konfigureret til en lang række skadetyper, kan man helt undgå det normalt meget omfattende implementeringsarbejde med skræddersyet udvikling. EasyClaims kan typisk implementeres på 6 måneder og da implementeringen er minimal, kender man den samlede økonomi på forhånd.

“For os er det den helt rigtige beslutning at vælge en standardløsning, der er klar til brug og grundigt testet. Sammenlignet med risikabel og kostbar egenudvikling, giver EasyClaims os mulighed for at hurtigt at komme i gang med lav risiko. Endda med en løsning der er mere avanceret end alt andet vi har set. Det betyder at vi kan fokusere vore udviklingskræfter på yderligere at udbygge, effektivisere og digitalisere vores salgs- og distributionskompetencer og API-gateway.”

Carsten Møller Pedersen

Adm. direktør, NEM Forsikring

Med EasyClaims forventer NEM Forsikring at opnå flere fordele:

  • Forbedret digital kundeoplevelse
  • Øget automatisering i skadeafdelingen
  • Mindre tid til administration og mere tid til kunderne
  • Undgå langvarigt og risikabelt IT-projekt som blokerer forretningsudvikling
  • Mulighed for at fokusere IT udviklingen på produktudvikling og salg
  • Få adgang til en løsning der løbende opdateres og er teknologisk fremtidssikret

Hos Scalepoint glæder man sig over at være med til at optimere processerne hos NEM forsikring og gøre det digitale aftryk endnu tydeligere overfor kunderne.

“Når forsikringsselskaber beslutter at implementere vores løsninger og lade os stå for driften af et af deres kernesystemer, så er det simpelthen den højeste anerkendelse, vi kan få. Det gør mig ekstremt stolt på vegne af alle de medarbejdere, der har bidraget."

Tue Høilund-Carlsen

CEO, Scalepoint

Er du interesseret i at vide mere om EasyClaims-løsninger kan du læse mere på www.scalepoint.com eller du kan booke os til et møde via meet_us@scalepoint.com eller på 88 81 80 00.