Scalepoint vil helt i front på datasikkerhed

I første halvår af 2020 opgraderede Scalepoint datasikkerheden i alle sine IT-miljøer. Nu skal GDPR og datasikkerhed forankres som strategisk prioritet i hele organisationen. Derfor udvider Scalepoint ledergruppen med Line Vedel Perlman. Den tidligere partner i Deloitte Cyber Risk får fra 1. oktober 2020 ansvaret for Scalepoints Risk & Compliance-team.

02.10.2020

Scalepoint er de senere år vokset betydeligt, og den digitale platform EasyClaims håndterer i dag millioner af skadesanmeldelser for 26 forsikringsselskaber på tværs af Europa.

Med de store datasæt følger et stort ansvar for sikkerheden og det ansvar er Scalepoint stålsat på at løfte. Derfor udvider Scalepoint nu sin ledergruppe med Line Vedel Perlman, en af Skandinaviens førende Governance, Risk Management & Compliance-eksperter. Line Vedel Perlman får titlen VP Risk & Compliance og vil referere direkte til CEO Tue Høilund-Carlsen.

”Vi leverer forretningskritisk software, der behandler store mængder følsomme persondata for forsikringsselskaberne. Det er en tillidssag både for selskaberne og for den enkelte forsikringskunde. For at leve op til den tillid må og skal vi levere høje standarder for compliance og datasikkerhed. Det handler om at undgå fejl. Men også om at reagere hurtigt, effektivt og korrekt, når de opstår. Line og hendes team skal sikre, at vi ikke alene lever op til reglerne men decideret tager en førerposition i markedet på sikkerhed.”

Tue Høilund-Carlsen

CEO, Scalepoint

Sikkerhed som strategisk prioritet

Line Vedel Perlman kommer fra en stilling som Partner i Deloitte Cyber Risk, der er Danmarks største cyber risk advisory team. Hos Deloitte har hun udviklet, implementeret og drevet compliance og governance-systemer for både private og offentlige virksomheder. I en tidligere stilling havde Line Vedel Perlman det globale ansvar for governance og compliance hos Maersk.

”Scalepoint bruger hvert år et tocifret millionbeløb på datasikkerhed og compliance og har så sent som i foråret 2020 lavet en gennemgribende revision af sikkerhedsprocedurerne i sine udviklermiljøer. Jeg ser frem til at bygge på den indsats og gøre mit til, at sikkerhed og compliance bliver forankret som en afgørende strategisk prioritet overalt i organisationen,” siger .

Line Vedel Perlman

VP Risk & Compliance, Scalepoint