Scalepoint har opkøbt policesystemet, INPAS, for at styrke de mindre og mellemstore forsikringsselskabers position på det danske forsikringsmarked

Over 80% af de danske forsikringsselskaber benytter allerede Scalepoints løsninger til at optimere håndteringen af skader. Nu tager Scalepoint endnu et vigtigt skridt ved at investere i police- og salgsteknologi, og dermed kan virksomheden nu tilbyde forsikringsselskaberne en one-stop-shop for digitale forsikringsløsninger.

22.03.2024

København, den 22. marts 2024: Scalepoint Technologies, der er kendt som en førende udbyder af digitale løsninger til forsikringssektoren indenfor skadehåndtering, har annonceret opkøbet af INPAS-teknologien.

I dag anvender mere end 80% af de danske forsikringsselskaber allerede Scalepoints SaaS-teknologi, som understøtter selskabernes skadeshåndering og inkluderer drift, vedligeholdelse og compliance. Det understreger ikke kun Scalepoints betydning som en betroet leverandør inden for forsikringsbranchen, men understreger også behovet for innovative teknologiske løsninger, der kan imødekomme branchens stadigt skiftende krav og udfordringer.

Nu tager Scalepoint endnu et afgørende skridt ved at investere i policeteknologi for at forstærke sit omfattende udvalg af digitale forsikringsløsninger. Denne investering repræsenterer ikke kun en strategisk udvidelse af Scalepoints portefølje, men giver også virksomheden mulighed for at hjælpe særligt de mindre og mellemstore forsikringsselskaber til at få adgang til et hyper avanceret kernsystem leveret som SaaS, på vilkår som passer til netop disse selskabers pengepung. Det giver disse selskaber en unik mulighed for at øge deres digitale konkurrenceevne, sikre fortsat compliance og få adgang til en teknonoligsk platform hvor der kommer automatiske opdateringer hver uge. 

CEO for Scalepoint Technologies, Tue Høilund-Carlsen uddyber: "Scalepoints teknologiske gennemslagskraft og flotte tilslutning demonstrerer vores forpligtelse til at være frontløber inden for branchen og tilbyde løsninger, der transformerer og styrker ikke kun de større selskaber – men hele forsikringssektoren. Derfor giver det virkelig god mening, at det er netop os, der har forstået behovet for at tilbyde en komplet løsning, der kan understøtte alle typer af selskaber i forsikringsbranchen"

Et fuldkomment økosystem, nu med PolicyCORE

Med udvidelsen af Scalepoints platform med INPAS opnår virksomheden betydelige stordriftsfordele, hvilket giver mulighed for en integreret løsning til en konkurrencedygtig pris. Det samlede produkt, som vil blive kendt som CORE, forener Scalepoints eksisterende løsning, ClaimsCORE (skadeløsning), med den nye tilføjelse, INPAS-teknologien, som danner fundamentet for PolicyCORE (policeløsning). Dette skaber en omfattende og sammenhængende løsning, der imødekommer alle aspekter af forsikringsvirksomhedernes behov.

Løsningen leveres Software-as-a-Service, hvilket giver mulighed for hurtig implementering og fremtidssikring, da løsningen er klar til brug med det samme, hvorefter Scalepoint står for den løbende drift, vedligeholdelse og ugentlige opgraderinger. Alle kunder er på samme løsning, hvilket betyder at man deler omkostninger med alle andre.

Tue Høilund-Carlsen, CEO for Scalepoint, udtaler:  ”Vi kan nu tilbyde en løsning, der er enkel at implementere, selvom det er et komplet kernesystem, der både håndterer salg, policeadministration og skadehåndtering . Dette vil især gavne de små og mellemstore forsikringsselskaber, der hidtil har haft udfordringer med at holde trit med de store aktører på teknologiområdet."