Beskyttelse af vores kunders data er en af vores absolut fornemste opgaver, og faktisk har vi hos Scalepoint et mål om, at vi gerne vil være forsikringsbranchens bedste databehandler. Det er et mål, vi er stolte af og som vi aktivt forfølger på daglig basis.
Det kræver naturligvis først og fremmest et robust set-up og velintegrerede processer, at man som databehandler kan være garant for et højt databeskyttelsesniveau. Men opbyggelse af et samarbejde hvor den dataansvarlige har tillid til at databehandleren gør det (og kun det) der er aftalt i databehandleraftalen, kræver ofte mere end de klassiske leverancer af IT revisionserklæringer og sikkerhedstests. Hos Scalepoint har vi som sagt taget udfordringen op om at gøre mere end det, fordi det giver mening for vores kunder.
Det betyder blandt andet, at vi lægger os i selen for proaktivt at kommunikere løbende med vores kunder om eksisterende og nye krav, vi og forsikringsbranchen kigger ind i, med henblik på at forstå betydningen af reguleringen for vores kunder, og for at sikre at vi støtter vores kunder i efterlevelsen af de krav de er underlagt i forbindelse med vores services. I 2023 blev det blandt andet til gode dialoger om de kommende DORA (Digital Operational resilience) krav, sletning af data og tredjelandsoverførsler.
Et af vores øvrige initiativer er, at vi typisk mødes med vores kunder en gang om året for at vidensdele om compliance og sikkerhed. I år tog vores team Scalepoint kage med til kaffen (se billede), da vi besøgte vores kunder rundt omkring i det danske forsikringsland. Næste år bliver det måske til kage og kaffe her hos Scalepoint på Østerbro. Men uanset hvor disse møder foregår, så modtager vi altid megen nyttig feedback og viden om vores kunders prioriteter og planer på disse dialogmøder. Viden og feedback som så kommer alle vores kunder til gode.
Er der ting vi kan gøre bedre? ABSOLUT – og det er derfor at det er databeskyttelsesdag hver dag her hos Scalepoint.
Glædelig databeskyttelsesdag til jer alle!